Project Articles

Nordplus Higher Education

Et gigantisk musiknetværk binder Baltikum og Norden sammen

26 juni 2017
AUTHOR: Joan Rask
collaborating countries: Estland, Danmark, Litauen, Letland, Island, Finland, Norge, Sverige

“Det giver os en tydeligere stemme og længere rækkevidde, og jeg tror, at det er vigtigt at holde sammen,” siger Hanneleen Pihlak.

Hun er overordnet koordinator for Sibelius-netværket. Et ret unikt netværk, for det består af stort set alle musikkonservatorier i hele Norden og Baltikum.

“De nordiske lande og Baltikum er temmelig små, men via dette samarbejde synes mindre lande større,” siger hun.

Selv er hun fra ”The Estonian Academy of Music and Theatre”, der har cirka 700 studerende i Estlands hovedstad Tallinn. Her er hun international koordinator, og i praksis betyder det, at hun håndterer internationale udvekslingsaftaler for studerende og ansatte. En af de helt store aktiviteter i dette arbejde er Sibelius-netværket, der favner cirka 30 konservatorier. Hendes opgave er at støtte institutioner og lærere, der har idéer til projekter, udveksling og ikke mindst – at medvirke til at netværket har fremdrift og får skabt rammer til fremtidige projekter.

“Musik er en del af den nordiske og baltiske identitet. Musikere er vant til at arbejde sammen og de har brug for en bæredygtig platform som Sibelius-netværket, for at kunne udvikle og realisere nye projekter,” siger Hanneleen Pihlak.

Grænser ingen hindring

Højt mod nord – nord for polargrænsen – bliver der også spillet klassisk musik. Michael Strobelt er underviser på ”Arctic University of Norway”, som ligger i byen Tromsø. Han er universitetets koordinator på Sibelius-netværket og har selv været med i netværket i flere år.

“Netværket giver os et meget større fagligt felt. Vi ligger så langt borte fra alle andre, at alt, hvad der kan deles digitalt og indgå i distancesamarbejde er interessant og vigtigt for os,” siger Michael Strobelt.

Photo by Dmitrijus Matvejevas

Photo by Dmitrijus Matvejevas

Der er kun 120 elever på det arktiske universitet i Nordnorge, og her underviser Michael Strobelt i musikdidaktik for instrumentallærere.

“Vi har flere instrumenter, der kun har én lærer – det er vældigt sårbart, så vi er lidt afhængige af den lærerudveksling, der sker i netværket,” siger han.

For Michael Strobelt og hans kolleger betyder det, at gæstelærerne deltager direkte i undervisningen enten i samarbejde med de lokale lærere eller i form af workshops – og om nødvendigt tager over i flere uger, mens de selv er på kursus, holder ferie eller er optaget af andre projekter. Michael Strobelt ser mange fordele ved udveksling blandt undervisere.

“Når vi fx har en finsk sangpædagog på besøg, underviser han selvfølgelig i de store finske komponister og det særligt finske repertoire. På den måde får vi en helhed i både det kunstneriske og det sproglige,” siger den norske underviser.

Personligt er han rigtig glad for samarbejdet i netværket – både i forhold til den direkte undervisning med instrumenter og den teoretiske undervisning. Blandt fordelene fremhæver han gode faglige diskussioner og nye synsvinkler.

“Det var meget inspirerende at samarbejde med de danske konservatorier. De underviser noget anderledes i musikteori og hørelære, end vi gør, og de er ret langt fremme med digital musik også,” siger Michael Strobelt.

Orkester på distance søges

Fire arktiske konservatorier har deltaget i et projekt, hvor musikere spillede sammen på tværs af store afstande. Målet om at spille sammen i real time blev desværre ikke nået - for de slap aldrig af med den mikroskopiske lille forsinkelse, der ofte er i lyden. Alligevel var projektet værdifuldt.

“De digitale koncerter var et eksperiment, som vi var glade for, men ingen bliver musiker uden at spille fysisk sammen med andre!” siger Michael Strobelt.

Og det med at mødes – det er ikke så billigt, for ingen flyver direkte fra toppen af Norge til toppen af Finland - alle må omkring både Helsingfors og Oslo, fordi der ingen direkte fly er. Måske netop derfor er det Nordnorske universitet særlig glad for Sibelius-netværket.

“I Arktis har vi mange af de samme udfordringer – vi er ret isolerede fra omverden. I mange år havde vi fx kun én studerende på tuba og han måtte være med på alt. For ham havde det stor betydning at få kontakt til andre studerende på samme instrument,” siger den norske underviser.

Det er Hanneleen Pihlak helt enig i. Hun ser samme problemstilling hos andre mindre konservatorier, og hun mærker i dagligdagen, hvordan de gør brug af ekspertisen i netværket.

“De skoler, der er aktive nu, risikerer at blive mindre aktive, hvis der ikke er nogen til at støtte dem under research, med ansøgningsprocesser og fondsansøgninger generelt,” siger hun.

Med tiden er netværket blevet et fælles nordisk/baltisk projekt, hvor også institutioner fra de baltiske lande tager en aktiv rolle.

“Det er muligt, fordi vi deler fælles værdier. I Europa er der et stærkt hierarki og de foretrækker ofte at gøre tingene på den gamle måde. De nordiske og baltiske lande afprøver tingene, og hvis det ikke virker, så ved vi, at det ikke virker!” siger hun og trækker på skuldrene – og smiler.

Photo by Janis Porietis

Photo by Janis Porietis

Links:
The Sibelius Network

The Estonian Academy of Music and Theatres hjemmeside

Project details 

Workshop i elektronisk musik gav netværk og ny inspiration

Skriv et stykke moderne musik og benyt digitale løsninger - eksperimenter, lær og skab noget unikt. Projektet “Nord+Mix” under Sibelius-netværket har i 2016 arbejdet med elektronisk musik - med de dygtigste af de dygtige.

Der blev skrevet en masse musik af de studerende, og der blev undervist i en masse interessante ting. Det siger Kasper Bai Andersen, der er underviser på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus i Danmark. Han har sammen med studerende og undervisere fra Estland, Letland, Norge, Sverige, Litauen, Finland og Danmark deltaget i seminaret Nord+Mix, der blev faciliteret af Sibelius-netværket og løb over 10 dage i Vilnius i foråret 2016. Det foregik på Lithuanian Academy of Music and Theater og den geografiske placering var ingen tilfældighed.

“I Vilnius har de et "Ambisonic Sphere", der er et koncertrum med et 21 kanalers surround-anlæg. Det er de særligt gode til, og de skabte rammerne for projektet,” siger Kasper Bai Andersen.

Selv arbejder han mest med komposition og strygekvartetter, og det digitale er mere et værktøj i det daglige end et instrument. Han deltog sammen med to studerende fra den rytmiske linje.

Photo by Dmitrijus Matvejevas

Photo by Dmitrijus Matvejevas

“De blev begge meget inspireret og jeg kan se, at de efterfølgende er givet sig i kast med nye ting i deres egen musik,” siger han.

Balance mellem innovation og tradition

En topprofessionel strygekvartet stod klar i slutningen af forløbet, så ud over den konkrete oplevelse af at komponere og skabe eksperimenterende musik i samarbejde med nordiske og baltiske studerende fik alle en unik oplevelse.

“At høre sin musik fremført af et ensemble, der er blandt de absolut bedste, og som er vant til at fremføre eksperimenterende musik er en chance mange studerende normalt ikke får,” siger Kasper Bai Andersen.
Det er første gang, han har deltaget i et nordisk projekt med sine studerende.

“Jeg fik lejlighed til at se, hvordan andre konservatorier i udlandet griber undervisningen an, hvad de ligger vægt på og deres forskelligheder. Det var et solidt og godt møde, som overordnet var en stor succes,” siger den danske underviser.

Et paradigmeskift er på vej

I Vilnius fokuserer skolen på balancen mellem traditionerne inden for musikuddannelse og innovation via teknologi – og innovative løsninger inden for læring og undervisning.

“I disse år sker der en opløsning mellem musiker, komponist og teknologi – og faktisk også til publikum. Der er tydeligvis meget interesse for det blandt de studerende,” siger han.

Det var “Brand new Music Innovation Studies Centre” fra ”Lithuanian Academy of Music and Theatre” der var vært. Centret har vundet internationale priser inden for området, og det smittede af på hele projektet.

“Fagligt lå min ekspertise omkring strygekvartetterne, så det hjalp jeg mest med, men jeg kom hjem med ny viden og større fornemmelse af potentialet inden for det digitale,” siger Kasper Bai Andersen.

Personligt er han glad for de nye networking-muligheder projektet også gav, og han har allerede holdt en workshop i Gøteborg i nabolandet Sverige.

“Seminaret gav masser af inspiration, og det var meget givende at møde de andre undervisere og diskutere musikuddannelse og netværke med dem. Faktisk var der et ret fælles greb om, hvad en musikuddannelse er,” siger Kasper Bai Andersen.

I virkeligheden er han mest overrasket over, hvor meget deltagerne havde til fælles.

“De baltiske lande er nogle meget anderledes lande at besøge, men i forhold til musikuddannelse, musikkultur og det at arbejde med musik er vi faktisk meget ens,” siger Kasper Bai Andersen.