10 års samarbejde mellem Baltikum og Norden er en

04.10.18

30-10 jubilæum-02 (8)

På 10 år er Letland, Litauen og Estland blevet ligeværdige partnere i Nordplus, og det glæder Dagfinn Høybråten, generalsekretær i Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd. Han ser Nordplus som noget af det mest folkelige i det nordiske samarbejde og balterne selv – de har taget Nordplus til sig.

”Vi fik at vide, at Nordplus var baseret på gensidig tillid, og jeg kan sige - at det er det! Der er intet unødvendigt bureaukrati, og vores skoler og universiteter har taget de nye muligheder til sig.”

Disse ord kommer fra Anne Hütt, der er chef for Education Agency i Archimedes Foundation, der administrerer Nordplus i hele Estland. Hun skynder sig at tilføje, at der selvfølgelig er kontrol med økonomien. Det særlige er, at de ikke bliver udsat for unødvendig kontrol.

Nordplus begyndte at samarbejde med de tre baltiske lande i 2008. Netop i disse dage er det 10 år siden. Dagfinn Høybråten, generalsekretær for Nordisk Ministerråd og Nordisk Råd har fulgt udviklingen af det baltisk-nordiske samarbejde på tæt hold – ikke kun hos Nordplus men hos alle institutioner under Nordisk Ministerråd.

”Verden omkring os forandrer sig, og derfor bliver det nordisk/baltiske samarbejde snarere mere aktuelt – end mindre. I Nordisk Ministerråd satser vi mere på dette område, end vi gjorde for få år siden,” siger Dagfinn Høybråten.

Anne Hütt og Dagfinn Høybråten betoner begge, at det historiske og geografiske fællesskab danner en naturlig ramme for at samarbejde. Arbejdskraft kan nu flyde ubesværet mellem nationerne, og på grund af nærheden, bør befolkningerne kende til hinandens kultur, sprog, historie og levevilkår.

Kendskab giver venskab

I årene efter 1991, hvor balterne fik selvstændighed, satte de tre lande ofte det lange lys på inden for uddannelsesområdet – de samarbejdede ofte via EU og glemte de nærmeste naboer.

”Takket være Nordplus har vi nu mere samarbejde med de nordiske lande – og også de baltiske. Vores bånd har vokset sig meget stærkere,” siger Anne Hütt.

Māra Katvare, er senior ekspert i ”Ministry of Education and Science” i Letland og er ikke en hvilken som helst medarbejder. Hun var med, da det hele begyndte – eller faktisk før. Hendes familie havde relationer til Vesten, og på forunderligvis fik hun et stipendium fra Nordisk Ministerråd, før Letland blev selvstændig.

"Det var virkelig en historisk tid for mig. Jeg fik en stor chance, og den 16. august i 1991 forlod jeg Riga og rejste til København – og der fandt jeg ud af, hvad der foregik i Moskva! Og efter tre måneder i Danmark tog jeg tilbage til et befriet Letland,” siger hun.

Siden gymnasiet havde hun drømt om at arbejde internationalt, og pludselig var det muligt via en ansættelse i det lettiske ministerium for uddannelse. Her lærte hun Nordplus at kende, og i dag sidder hun i Nordplus Program Komite, hvor hun på tæt hold kan se effekten af det baltisk/nordiske samarbejde i Letland.

"Nordplus er en meget god og positiv måde at begynde at arbejde internationalt for mindre erfarne institutioner. Ofte bruger en børnehave eller en skole fra landet Nordplus som deres første internationale projekt – og de søger endda som koordinatorer," forklarer hun.

Årtiers forarbejde og samarbejde på kryds og tværs i de nordiske lande har skabt en fleksibel måde at søge og gennemføre projekter på. Over tid er der opbygget en model, der virker, og det er nødvendigt, for hvert år er mere end 10.000 personer involveret – det er børnehavebørn, skoleelever, studerende, undervisere, NGO’er, voksne på efteruddannelse, virksomheder m.v., og de kommer fra alle de nordiske lande, de tre selvstyreområder Åland, Færøerne og Grønland og fra de tre baltiske lande.

Økonomi og evalueringer

For Dagfinn Høybråten, der har været generalsekretær i snart fem år, er der to ting, der vægter højt. Deltagernes evalueringer og økonomi.

”Nordplus har helt sikkert gjort en forskel på individ-niveau, og det er ganske unikt. Hvert år er der nye deltagere, som får mulighed for at dele erfaringer og anvende det i hverdagen – det er som ringe i vandet, og det skaber en flot positiv spiral,” siger han.

Siden 2008 har de tre baltiske lande været fuldgyldige medlemmer af Nordplus på linje med de øvrige nordiske lande. Alle betaler forholdsvis det samme, og at de baltiske landes repræsentanter deltager på lige fod med de øvrige nordiske landes repræsentanter, og de baltiske institutioner kan søge i alle Nordplus’s programmer.

”På uddannelsesområdet er samarbejdet mellem Baltikum og Norden godt forankret. Helt konkret er der ligeværdighed i økonomien – og vi gennemfører helt systematiske evalueringer, der viser, at Nordplus er et af de mest folkelige forankrede projekter vi har,” siger Dagfinn Høybråten.

Det sidste er ingen selvfølge. Både Māra Katvare og Anne Hütt fremhæver, hvor betydningsfuldt det er at blive mødt med ligeværdighed. Det samme siger litauiske Žana Orlova, der er vicedirektør i The Education Exchanges Support Foundation, der administrer Nordplus i Litauen. Hun har lang erfaring med international samarbejde inden for uddannelser, men har kun arbejdet med Nordplus i halvandet år og ser samarbejdet og Nordplus med friske øjne.

”I Nordplus deler folk de gode praksis eksempler, de lærer mere sprog, og de lærer om kulturen, men normalt er der meget mere. Det er gemt, du ser det ikke så klart, men værdierne er også overført via det tætte samarbejde,” siger Žana Orlova.

Nordplus virker nemlig på to planer, forklarer hun – det institutionelle og det personlige. Det sidste er sværest at måle.

“På det personlige plan handler det om lederskab, personlig vækst, selvtillid og endda en uventet indflydelse på viden du indsamler, som du ikke forventede,” forklarer hun.

Umiddelbart kan et projekt med udveksling af pædagoger i en børnehave ligne et ubetydeligt lille projekt. Men hvis man tror det, tager man fejl, forklarer Žana Orlova.

”Hvis du investerer i mennesker, bliver virkningen hos dem i meget lang tid,” siger hun.

I Litauen har mere end 300 skoler/universiteter igennem de seneste 10 år stået som koordinator af projekt med partnere i mindst to andre lande – og nogle projekter har endda væsentligt flere partnere. Under hvert projekt er der nogle gange hundredevis af deltagere, og andre gange er der kun 10-20 personer.

De tre baltiske kvinder har alle svært ved at pege på problemer i det baltisk/nordiske samarbejde i Nordplus. Det handler kun om småting, siger de alle. I stedet fremhæver Žana Orlova noget af det, de gerne vil lære mere om:

”Vi har stadig meget at lære fra vores nabolande. I Finland og Estland er de helt i front med PISA-analysermetoder af performance i skolerne,” siger hun.

Men så peger hun i stedet på noget helt andet. 

"Nu deler vi vores viden med andre lande som Georgien og Aserbajdsjan – tidligere Sovjetunionen.

De inviterer vores folk som eksperter i uddannelse, og det viser, hvordan vi er vokset i de seneste 10-20 år med uafhængighed – og det skyldes naturligvis hovedsageligt det internationale samarbejde,” siger Žana Orlov.

 

Fakta:

Nordplus støtter projekter inden for uddannelse, vidensformidling og netværk mellem børnehaver, skoler, universiteter og NGO’er i Norden og Baltikum.

Nordplus er en af de største indsatser under Nordisk Ministerråds og modtager hvert år ca. 75 mio. dkr. til forskellige netværk, udviklingsprojekter og mobilitetsaktiviteter. Beløbet betales ud fra landes størrelse efter fastsatte normtal.

Hvert år: 

- modtages ca. 650 ansøgninger

- søges om 2-3 gange de midler, der er til rådighed

- deltager 3.400 - 3.900 uddannelsesinstitutioner og organisationer i ansøgningerne og generelt er halvdelen af ansøgerne nye 

- er ca. 8.500 personer på udveksling

 

Mere:

Nordplus: norplusonline.dk