Nordplus Adult

Spar penge og energi - og gør os uafhængige af Rusland

22.01.18

Ingen tænkte på udgift til varme. Under Sovjet-tiden var opvarmning af boliger meget billig i de baltiske lande. Sådan er det ikke længere. I dag betaler alle for gas og elektricitet. Martins Jurjevs er direktør i firmaet MM Energy Solutions Ltd, der arbejder med energirenovering af boliger i Letland.

“Jeg har arbejdet i branchen i mere end 10 år, og pludselig blev jeg opmærksom på, at folk ikke vidste, hvordan de selv kunne nedbringe forbruget af elektricitet og gas,” siger han.

Det er næsten tre år siden nu. Dengang gik han i gang med at lede efter information både på lettisk, engelsk og en række andre sprog.

”Jeg kunne ikke finde nok materiale om dette emne på lettisk og ingen havde en komplet liste med gode råd og konkrete eksempler - så besluttede jeg at lave dette projekt,” siger Martins Jurjevs.

I dag lytter folk til ham og hans to partnere i Litauen og Estland, når de forklarer, hvordan borgere i de baltiske lande kan spare energi og tjene penge samtidig. Han besluttede nemlig, at dette projekt også skulle favne de to øvrige baltiske lande, for her var billedet det samme - befolkningerne manglede information på deres egne sprog.

Et website med informationer

Egentlig var det bare at gå i gang. Sådan siger Martins Jurjevs om det store arbejde, der er gennemført med at opbygge en hjemmeside på alle tre baltiske sprog og engelsk, hvor indholdet samtidig er skrevet målrettet til hvert land for sig.

”Vi stødte ikke på de store problemer. Det har været en proces, hvor vi vidste, hvad der skulle gøres, hvad vi ønskede at kommunikere, og hvad der var vigtigt,” siger han

Det mest udfordrende i projektet var faktisk det rent kommunikationsfaglige med de konkrete tekster. For hvordan siger man ting enkelt og klart, så folk forstår det, forandrer deres vaner og konkret begynder at gøre ting på en ny måde?

”Men vi nåede vores mål. Hjemmesiden løser behovet og folk siger til os, at de er rigtig glade for siden,” siger Martins Jurjevs.

Ens – og alligevel ret forskellige

Martins Jurjevs har stor kendskab til Litauen og Estland, og han oplever, at de tre befolkningsgrupper grundlæggende ligner hinanden meget, men når det kommer til konkrete regler for fx affaldssortering, energistøtteordninger fra staten og priser, hører lighederne op. Han var derfor nødt til at finde partnere lokalt. En af dem var Guntars Miska, fra UAB Garmeta i Litauen. Han har også en virksomhed, der energirenoverer ældre boliger.

”For kun få år siden manglede stort set alle viden, ingen vidste, hvordan man nedbringer energiforbruget korrekt,” siger Guntars Miska.

Guntars Miska møder stadigvæk mange, der tror, at de gør det rigtige. Et meget konkret eksempel er, at det altid har været god tone at åbne et mindre vindue på klem for at holde et godt indeklima om vinteren.

”Nogle gange bliver der 40 minusgrader – ikke alle vintre men nogle gange. Når man åbner vinduet hele natten, år efter år koster det meget. Nu siger vi til folk, at den korrekte måde er at åbne vinduet helt i kun tre minutter,” siger Guntars Miska.

Et uendeligt stort marked

Guntars Miska skønner, at omkring 70% af alle boliger er lejligheder, og at 90-95% af dem er bygget under Sovjettiden. Mange er bygget for 50 år siden, med de materialer der var til rådighed dengang, og de er som regel helt uden isolering. Det resulterer i et enormt energiforbrug.

”Varme er en politisk faktor. Vi opvarmer kun vores huse med gas, og al gassen kommer fra Rusland. Det betyder, at Rusland bestemmer prisen på gas i hele regionen og hvem der får gassen. Det er ikke så rart,” forklarer Guntars Miska.

Og han fortsætter i et lidt lavere tonefald.

“Det er derfor, staten støtter energibesparelser, så vi ikke er så afhængige af den russiske regering,” siger Guntars Miska.

I Litauen betaler staten op til 40% af udgiften til en energirenovering. Beløbets størrelse afgøres af mængden af energi, der bliver sparet. Støtteordningerne er lidt anderledes i Letland, men også her søger staten at motivere til besparelser. Martins Jurjevs sorterer også sit affald, der hvor han bor privat. Det giver en meget konkret besparelse, for det koster ikke noget at få fjernet sit affald, når det er sorteret.

“Det grønne bliver mere og mere populært. Jeg synes, det er rigtig godt, at staten støtter de ordninger, der hjælper mest. Så lærer folk det meget nemmere,” siger Martins Jurjevs.

I alle tre baltiske lande er befolkningerne blevet mere opmærksomme på fx LED-pærer. Det er typisk de unge og de mest veluddannede, der er mest positive.

“Heldigvis er der også flere, der lever grønt, fordi de ønsker at forbruge mindre og vil nedbringe ressourcetrækket på klodens ressourcer,” siger Martins Jurjevs.

Han har været rigtig glad for samarbejdet med muligheden for at arbejde tværnationalt. Det samme har Guntars Miska.

”Jeg er rigtig glad for dette projekt, og jeg har nydt at skabe noget, der er så brugbart for mange mennesker – og samtidig har det været så interessant at se, hvordan de andre baltiske stater arbejdede med disse emner,” siger den litauiske forretningsmand.

Online går ikke alene

Idéen til projektet kom oprindelig fra Letland, men Guntars Miska er ikke i tvivl om, at den fælles hjemmeside skal eksistere fremover. Priserne på gas og energi vil nemlig fortsat stige, og der er masser af boliger, der endnu ikke har haft hans besøg. Her er ingen ’nemme’ løsninger med sociale medier, der spreder budskabet. Når de store boligblokker holder møder for beboerne, deltager Guntars Miska eller en af hans kolleger.

”Vi kommer kun for at give gode råd, når de har deres årlige møder. Vi fortæller om hjemmesiden og hvordan de kan spare penge,” siger Guntars Miska.

Hjemmesiden er derfor altid den fælles referenceramme og en database af viden, der ligger klar, så snart en borger efterspørger den.

Martins Jurjevs bruger også mund-til-mund metoder.

”Jeg markedsfører disse idéer hver dag og jeg fortæller, alle jeg møder, om hjemmesiden, og hvordan de kan spare penge. Hjemmesiden hjælper meget, her kan folk se de vigtigste ting,” siger Martins Jurjevs. 

Egentlig er det kun den ældre del af befolkningen, der er svær at få i tale. Det siger både Martins Jurjevs og Guntars Miska. Mange ældre har selv bygget deres hus, dengang de fik materialer gratis af den russiske regering. Flere oplever, at Martins Jurjevs og hans kolleger kritiserer deres hjem, når de foreslår isolering og andre former for energirenoveringer.

“Jeg byggede dette hus, væggene er 50 cm. tykke og jeg er varm om vinteren, vil de sige. Så prøver jeg at forklarer at det ikke handler om at holde sig varm men om at spare penge,” siger Martins Jurjevs.  

Men det er ikke altid, han lykkes med sin forklaring.

”Der er folk som ikke ønsker at forstå. Jeg fokuserer på de andre, dem der har forandret holdning hen imod en grønnere livsstil. Resten af Europa har gjort dette for mange år siden – og selvfølgelig kan vi også gøre det,” siger Martins Jurjevs.

Project details 

Website: Energy saving

UAB Garmeta, Lithuania – Mantas Petrov (tidligere: Guntars Miska)

MM Energy Solutions, Latvia – Martins Jurjevs

Smell Me Eesti, Estonia – Voit Urmas